Det første rigtige orkester jeg spillede var sammen med Per Schou Rasmussen og Preben Christensen. Preben var så heldig at hans storebror Bjarne tidligere havde spillet trommer i et orkester (The Coons) og han havde derfor lidt lettere tilgang til et trommesæt (Olympic).
Jeg kan ikke huske hvad Per havde af instrumenter på det tidspunkt, men formodentlig den først købte guitar – Teisco 2EPL – en lille Teicso 10 forstærker, senere blev det til en Selmer forstærker. Mikrofonen var en Senheiser.
Jeg selv spillede på det tidspunkt også på en alm. 6 strenget Teisco guitar (det var et mærke, der var til at købe for penge dengang) og startede med far og mor’s gamle rør radio som forstærker, senere fik jeg også en Teisco forstærker af en eller anden slags.
Vi var altså 3 mand, 2 på guitar og en på trommer, men ingen basguitar. Nå hvad skulle vi så gøre ved det, Preben gav det lige som sig selv at han var trommeslager og da Per også var sanger og vist nok mente at bas og sang ikke hænger sammen (det har han jo lidt ret i) OG at der nok også var flere piger i at spille på en flot rød guitar, ja så blev det altså mig der måtte pille de 2 nederste strenge af guitaren og prøve at spille lidt bas, sidenhen fik jeg dog en rigtig basguitar og ja rigtig gættet en Teisco.
Jeg kan ikke mindes at vi nogen sinde var ude og spille eller hvad vi spillede, men på billedet (det eneste jeg har) kan man se at vi er trukket ud i haven hjemme hos mig for at spille. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor, men synes dog at kunne huske, at vi spillede så højt som muligt i det håb at nogle piger ville høre det og måske komme forbi 🙂
Desværre har jeg ikke noget lyd fra dengang.
I kan godt se at det var en ganske alvorlig ting.
Efter nogen tid, jeg husker ikke hvor længe, og af hvilken årsag, blev de 2 orkestre til et, det der senere blev til Bounty og som spillede sammen i en del år.