Som sagt blev de 2 orkestre i Hvalpsund på et tidspunkt til et, og medlemmerne var:
- Preben Christensen – trommer og kor
- Per Schou Rasmussen – rytmeguitar og vokal
- Henning Simonsen – leadguitar og kor
- Niels Bjarne Bunde – bas og ganske lidt kor
- Ove Nielsen – keyboard og kor (mener han var med i starten)
Øvning foregik flere forskellige steder, jeg husker ikke helt rækkefølgen, men vi fik bl.a stillet lokaler til rådighed på skolen, på et tidspunkt øvede vi i navnomspundene “Jomsborg” på mejeriet, et lokale der har lagt gulv og vægge til meget i tidens løb og vist også på lageret oven på bageriet, mener i hvert fald at kunne huske noget med nogle makroner vi spiste vel mange af og til slut var det i vaske-/fyrrummet hos mor og far.
Jeg kan ikke helt huske instrumenterne, men jeg tror at det for Per og Henning’s vedkommende var Selmer forstærkere og stadig Olympic trommer, og måske var det Dynacord basanlæg for mig. Dengang havde man ikke PA men sanganlæg og det var vist også en Dynacord forstærker med 2 Selmer søjler som højttalere. Sidenhen fik vi Vox forstærkere alle sammen, samt en Vox sangforstærker med hjemmelavede højttalere. Mikrofoner vist nok Shure.
De gamle Selmer rørforstærkere havde for øvrigt, den ulempe at lige pludselig kunne man høre rusisk radio der i, så måtte vi lige vente lidt.
Det var lidt om udstyr, men kom vi så også ud og spille. ?
Ja, det gjorde vi da efter vi havde øvet en hel del. Vores første optræden var i pausen hos The Clouds, et af 2 Farsø orkestre (det andet var Blackbirds) som vi så meget op til på det tidspunkt. (trommeslageren i Clouds er/var for øvrigt Mads Langers far) Det spillede til et ungdomsbal i Vognsild Forsamlinghus, som på det tidspunkt var meget brugt til disse fester, og hvilken oplevelse var det ikke, at spille på et fint anlæg for et rigtig publikum. Jeg tror ikke vi var nemme at snakke med resten af aftenen.
Jeg husker ikke vores første rigtige job, men jeg husker at på det tidspunkt vi øvede på skolen, fik vi lov til at afholde et par fester deroppe, hvor vi lavede scene og selv sørgede for at sælge sodavand og cigaretter (ingen alkohol) – det var jo en fantastisk mulig at skolen tillod det. Der blev afholdt et mindre antal meget vellykkede fester deroppe.
Rigtige orkestre har managere og det fik vi da også, da vi blev optaget i MN Music, hvor også bl.a Blackbirds var (det eksisterer vist stadig) og det gav helt sikkert nogle rigtig fine og gode job’s – de var også rigtig gode til at skrive om os.
Der er dog en ulempe ved at have et bureau, udover at det koster lidt penge, nemlig at jobs’ene ikke nødvendigvis var lige i nærheden at Hvalpsund, nærmest tvært i mod, vi spillede mange gange på den anden side af Århus, ja helt i Sønderjylland og i Vestjylland.
På det tidspunkt havde ingen af os kørekort (måske Preben) men vi havde ingen bil at køre i, så hvad før man så lige. Vi tog kontakt til “Bilchristian” om han kunne hjælpe os, og hvordan det kom i gang ved jeg ikke helt, men når vi var afsted og tit lørdag aften. f.eks til Vojens, ja så pillede Christian et sæt sæder ud af minibussen og så kørte vi ellers syd på. Husk på det var en lørdag aften hvor han kunne tjene lettere (og flere) penge ved at køre til bal i Farsø. Mens vi så spillede morede Christian sig med lederne på stedet eller lagde sig lige bag ved scenen og sov (godt gået i den larm) Vi havde mange fantastiske ture med Christian og rigtig mange oplevelser, mest gode, men jeg huske og også en for nogle enkelt dårlig. En vinternat på vej hjem fik vi forruden smadret og det blev mere end almindeligt koldt, i hver fald for de 3 foran, Henning og jeg sag bag i, bag ved alle instrumenterne og skruede helt op for varmen, så vi led ingen nød. Vi havde dog også job’s tæt på, Louns-Alstrup Skole (billederne) Ullits Hotel, Vognsild Forsamlingshus, Farsø Ungdomsklub m.fl.
Efter en årrække blev bandet dog opløst, Per og jeg stoppede, (måske flyttede vi) men Preben og Henning fortsatte sammen med 2 andre, Arne Jensen og John Nielsen. Hvor længe de spillede ved jeg ikke rigtig, men jeg var lidt med i slutningen, i det John kom til skade på motorcykel.
Eneste lydklip jeg har fra den gang er desværre fra helt til sidst, hvor vi lavede on optagelse (måske hos Niels Borup i V. Hornum) Optagelsen er foregået på en alm spolebåndoptager og jeg husker det som søndag efter en fest, hvor vi ikke alle var helt OK, og husker det også som det var Per der sad ved båndoptageren.
Herefter slutter Bounty og ligge hen i en årrække.
Vi 4 originale medlemmer blev dog ved med at mødes i en årrække en gang om året hvor vil spillede meget musik og drak lidt øl (eller var det omvendt)